Klubtøj

Nordborg Løbeklub løber i den røde farve, som man også ser hos mange andre sports-foreninger på Nordals. Vi har et samarbejde med Bundgaard Sport & Tøj som leverer tøjet, samt Colorsigns som leverer trykket.

Vi har i Nordborg Løbeklub 4 stykker klubtøj, som består af en løbe T-shirt, en løbe singlet/tank top, en løbejakke, samt en løbevest med refleks.

For at bestille løbetøj fra Nordborg Løbeklub, skal du blot besøge Bundgaard Sport & Tøj, og fortælle at du gerne vil bestille noget klubtøj og selvfølgelig hvad det skal være. Du betaler for klubtøjet direkte i forretningen. Der er mulighed for at prøve noget tilsvarende løbetøj, hvis du er i tvivl om hvilken størrelse du skal bruge.

Du skal regne med at der går omkring 4 uger fra du bestiller tøjet, til det ligger færdig med tryk. Når tøjet er klar, modtager du en besked med info om, hvor tøjet kan afhentes.

Priserne for klubtøj er:
Løbe t-shirt: 120 DKK
Løbe singlet/tank top: 195 DKK
Løbejakke: 365 DKK
Løbevest: 175 DKK

Nordborg Løbeklub betaler for trykket på løbetøjet, det vil sige det lille tryk på forsiden, og det store tryk på bagsiden.

OBS! Hvis man derudover vil have trykt sit navn på et stykke klubtøj, skal man selv huske at oplyse dette til Bundgaard Sport & Tøj da de ikke spørger om det.

Man betaler selv for navnetryk og prisen for dette er 40 DKK, som du først modtager en separat regning på efterfølgende.
Bemærk også at hvis man bestiller med navnetryk, da kan tøjet ikke byttes til en anden størrelse efterfølgende. Så vær sikker på du bestiller den rigtige størrelse hvis du bestiller med navnetryk.

Husk i øvrigt, at man som medlem af Nordborg Løbeklub, får hele 20% rabat på ikke i forvejen nedsat løbetøj og løbesko hos Bundgaard Sport & Tøj.

OBS: Tøjet på billederne er herre-modeller, men der kan selvfølgelig også bestilles til kvinder.