Historie

Nordborg Løbeklubs historie

Conni og Michael samt Dusko og Connie bor i Holm, og begge par løb. De hilste på hinanden, når de mødtes på en løbetur. Det hele startede faktisk for et år siden, sidst i oktober, hvor de var til vinsmagning på Dyvig Badehotel, og Dusko kom hen og spurgte Michael og Conni, om de ville med til Vejle og løbe til Vejle Ådal løb.

De så en masse forskellige løbeklubber i deres flotte klub trøjer 🙂 og på vej hjem snakkede de om, at det kunne være fedt at have en løbeklub i Holm. Conni  var på det tidspunkt igang med sin uddannelse til løbetræner, og da hun havde bestået eksamen, skrev hun til Dusko: Hvad så Dusko skal vi så få startet en løbeklub i Nordborg? En time efter var der svar fra ham: Ja da.

Dagen efter havde han kontaktet Sønderborg Ugeavis, Jyske Vestkysten og Radio Als samt lejet et mødelokale i Nordals Idrætscentet, og så det gik stærkt 🙂  De nåede lige at mødes et par gange og snakke om det.

Sidst i januar 2012 havde de indkaldt til møde og stiftende generalforsamling.

39 mennesker mødte op, og så var Nordborg Løbeklub en realitet. I dag(Oktober-2012) er vi 140 medlemmer.

Februar havde klubben første løbe dag, hvor der mødte ca. 30 mennesker op, selvom der var is og sneglatte veje. Det største antal løbere på en dag, har været ca. 70.

Når vi løber er vi opdelt i flere hold som løber fra ca.5 km og op efter og så har klubben et hold for begynder som skiftevis løber og går 2min. Nye løbere er altid velkomne

Så kom til Nordborg løbeklub og løb med os vi har det hyggeligt og har det godt socialt, vi respekter og støtter hinanden alle er velkommen. Se under info hvornår vi træner.